Brandforebyggelse Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Hvert år er der omkring 25.000 brande hjemme hos danskerne. De fleste brande i private hjem kunne undgås, hvis bare alle i familien tænkte sig lidt bedre om. For mange er selv skyld i branden. Det kan være, fordi de har røget i sengen, glemt at holde øje med tændte stearinlys eller ikke har været opmærksomme på at slukke elektriske apparater efter brug.

Mange småbrande klarer folk selv, fordi de opdager ilden, før den får rigtig fat. Men godt 10.000 brande løber løbsk.

Forsikringen dækker kun materielle ting - ikke minder. Det er for sent at interessere sig for sin forsikring efter en brand. Det er meget bedre at kontrollere den, inden det eventuelt brænder. Men selv verdens bedste forsikring kan ikke genskabe skuffen med familiebilleder og kassen med juniors mesterværker i farvekridt.

Hvert år dør omkring 80 personer efter en brand. Måske kunne også disse brande være undgået med lidt omtanke - men et er sikkert: Flere var blevet reddet, hvis der havde været en røgalarm. Folk dør nemlig sjældent af selve ilden, men af røgen.


Pas på de levende lys Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Der er omkring 1 million juletræer med levende lys på en ganske almindelig dansk juleaften - og mange flere juledekorationer. Når så få af dem går op i lys lue, er det, fordi vi godt ved, at vi skal være meget forsigtige netop denne aften.

Men resten af året går vi fra tændte stearinlys i entreen, lader lysene brænde i stuen, mens vi sidder i spisestuen, hygger med fyrfadslys og omgås i det hele taget ild, som om intet kunne ske.

I samme øjeblik man tænder en stearinlys eller fyrer op i brændeovnen eller pejsen har man tændt en brand. Ganske vist en hyggelig og kontrolleret brand - men det er åben ild og det kan gå galt på et minut!

Husk:

  • Gå aldrig fra tændte stearinlys - sov heller ikke fra dem.
  • Brug kun stabile stager af ubrændbart materiale og sørg for, at lysene sidder fast.
  • Pas på lysmanchetter. Sluk stearinlys i god tid, inden de brænder ned til manchetterne.
  • Brug selvslukkende lys, de er dog ingen garanti mod brand.
  • Stil aldrig levende lys i nærheden af gardiner, i bogreoler eller under hylder/skabe.
  • Sæt altid fyrfadslys i en ubrændbar, åben holder - de bliver meget varme i bunden!
  • Hold særligt øje med lys der er overtrukket med guld, sølv eller kobber. Metallaget kan antændes og give voldsomme flammer. Stil altid levende lys i en højde, hvor børn og hunde/kattehaler ikke kan vælte dem.
  • Stil ikke lys på tv, radio og andre lune steder.
  • Sørg for, at der ikke er brændbart materiale på, foran eller omkring tændte brændeovne, pejse og petroleumsovne.
  • Brug altid tørt og rent brænde og sørg for rigelig lufttilførsel til brændeovnen.

Hold et vågent øje med cigaretterne Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Langt de fleste dødsbrande i Danmark skyldes tobaksrygning. De fleste ved, at det ikke er smart at ryge i sengen eller hvis man sidder og døser foran tv. Men de gør det alligevel.

Måske tror de, at de vil vågne hvis det begynder at brænde, men det er netop det, de ikke gør. For tit er der slet ingen flammer, ingen varme, ingen knitren. Det ulmer bare og udvikler dræbende kulilte. Der skal kun 100 gram glødende polstring eller dyne/pudefyld til, for at selv en granvoksen mand aldrig vågner igen.

Som ryger er det også vigtigt at være opmærksom på, om små børn kan få fat i tændstikker eller lightere. Det er ikke legetøj, og det ved børene godt. Derfor kan de finde på at gemme sig i et skab eller på loftet, når de skal lege med ilden.

Husk:

  • Ryg aldrig i sengen.
  • Ryg aldrig i en sofa eller lænestol, når du er træt.
  • Alkohol og medicin kan gøre dig døsig, så du ikke opdager, hvis du taber en glød.
  • Hæld vand på asken før du tømmer askebægeret. Eller vent til næste dag med at tømme det.
  • Vær særlig opmærksom ved festlige lejligheder, når der er ild på mange cigaretter, cerutter og cigarer.
  • Sørg for store, dybe askebægre.

Har du tændt et elektrisk apparat - eller en brand? Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Normalt bryder elektriske apparater ikke ud i brand, når man tænder dem. Men der kan være - eller opstå - fejl i dem, som gør dem til rene brandbomber.

Derfor er det vigtigt, at du husker at slukke apparaterne, når du er færdig med at stryge, lave kaffe, krølle hår m.m. Du skal også passe på ikke at komme til at smide en håndklæde over et el-varmepanel. Desuden er det vigtigt at huske, at gryder og kedler kan koge tør, så hold øje med komfuret, når det er tændt. (Et gaskomfur kan selvfølgelig også være brandfarligt. En gryde kan koge over, så vandet slukker for ilden, og gassen strømmer ud.)

Dine hårde hvidevarer og andre elektriske apparater skal være slukket, når du ikke er hjemme, eller når du lægger dig til at sove. Selv nyere vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere m.m. kan bryde i brand.

Husk:

  • Sluk alle elektriske husholdningsapparater når du er væk, eller når du sover.
  • Hvis et elektrisk apparat opfører sig underligt eller bliver for varmt - også i stikket - så sluk omgående og send det til reparation.
  • Lad være med koble for mange lamper og apparater på en enkelt kontakt.
  • Sørg for at tv, køleskab m.m. kan komme af med varmen.
  • Træk stikkene ud under tordenvejr - også antennestikket.
  • Reparer aldrig selv elektriske artikler.
  • Pas på musegnav i ledningerne, især på landet og i sommerhuset.
  • Går der ild i et elektrisk apparat, så sluk på kontakten og tag stikket ud. Brug aldrig vand til at slukke med, før strømmen er afbrudt.

Røgen kan være farligere end ilden Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Det er nævnt før, men det kan ikke siges for tit: Røgalarmer redder liv. De fleste dødsbrande opstår om natten, men en røgalarm vækker dig og familien, så I kan nå at komme ud. Uden røgalarm er der stor risiko for, at I dør enten af kulilte- og røgforgiftning eller i flammerne.

Røgalarmer er billige og fås mange steder. Men de hjælper ikke, hvis de bliver liggende i æsken eller bare bliver lagt op på en reol. En røgalarm skal forsynes med et frisk batteri og derefter monteres i loftet. Så vil den opfange de allerførste røgpartikler fra en begyndende brand og straks skrige op! Husk, at røgalarmen skal være Varefakta-mærket.

Gør det til en vane at kontrollere røgalarmen jævnligt, f.eks. en gang om måneden og altid når I har været væk nogle dage. Tryk på røgalarmens testknap eller blæs tobaksrøg direkte ind i den. Så skal den give lyd. Er batteriet ved at være slidt op, siger røgalarmen selv til ved at give korte bip fra sig. Hav altid et frisk batteri liggende klar.

Husk:

  • Anbring røgalarmer i lofterne på alle etager. Følg brugsanvisningen.
  • Røgalarmer skal kunne høres i alle soveværelser.
  • Hæng aldrig en røgalarm ved en ventilationskanal. Luftstrømmen kan forhindre røgen i at nå op til alarmen.
  • Placer ikke røgalarmen lige ud for køkken og badeværelse - stegeos og damp kan give falsk alarm.
  • Anbring en røgalarm i hver ende af en lang gang.
  • Check løbende om alarmen virker. Hav altid et frisk batteri parat.

 

Havegrill

Brug af havegrill
Det er sommer - grill sæsonen står for døren. Ulykkesstatistikken for 2005 er netop offentliggjort af Statens Institut for Folkesundhed. Instituttet anslår, at der i sidste grillsæson var 330 ulykker i forbindelse med anvendelse af havegrill.

Det opsigtsvækkende i statistikken er, at der er en tendens til, at antallet af ulykker blandt de helt små børn - de 0-4 årige - er stigende. Det er især forbrændinger af hænder, underarme og fødder, der er de hyppige ulykker.

Kuglegrillen
De farlige situationer opstår især, fordi vi griller mere. Børnene er vant til, at grillen står på terrassen både sommer og vinter. Når vi langtidssteger, er der en tendens til, at de voksne forlader grillen. Kuglegrillen bliver farlig for de små - de kan ikke se, om den er tændt eller ej. Og så opstår risikoen for forbrændinger på hænder og underarme.

Engangsgrillen
Mange af os tager engangsgrillen med til stranden. Her vil der være risiko for, at man kan komme til at træde på den. Når vi fjerner grillen, kan det også være farligt, for så er sandet flere hundrede grader varmt, og der er en risiko for forbrænding af fødderne. Det er vigtigt, at man afkøler sandet, inden man forlader stedet.

Gode Råd.

  • Lad aldrig børn eller kældedyr være alene i nærheden af grillen
  • Hold den tændte grill under konstant opsyn
  • Brug tændblokke eller lignende
  • Undgå løsthængende tøj som nemt kan antændes
  • Pas på brandfaren, når asken kasseres. Asken gløder længe efter
  • Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden
  • Hav altid vand til slukning parat i nærheden af grillen.
  • Hvis ulykken er sket, så køl det forbrændte sted med vand. Hold den skadede kropsdel i vand.

Du er altid velkommen til at kontakte Ribe Brandvæsen, hvis du har yderligere spørgsmål
 
Fyring i brændeovne.

Det er vigtigt, at der fyres rigtigt og med det rette brændsel i din pejs eller brændeovn. Sørg altid for tilstrækkelig med luft og fyr aldrig med fx plast, husholdningsaffald eller træ, som kan være malet, lakeret, limet eller imprægneret.

Grønne tips om fyring i brændeovne og køb af brændeovne

  • Når du skal tænde op, er det vigtigste, at ilden får godt fat, og at temperaturen hurtigt bliver høj. Tænd fx op med tørt kvas eller pindebrænde. Du kan også bruge sammenkrøllede avissider til optænding, men undgå kulørte sider som fx reklamer eller ugeblade.
  • Fyr kun med rent og tørt træ i din brændeovn. Brænd aldrig malet, lakeret, limet eller imprægneret træ, tryksager, mælkekartoner, pap eller plast. Når du har tændt op, og det brænder godt, må du heller ikke bruge aviser. Fyrer du med andet end rent træ kan der udvikles miljø- og sundhedsskadelige stoffer fx dioxin. Er du i tvivl, så lad være med at brænde det af. Det kan skade helbredet for din familie og dine naboer.
  • Når du slår to tørre stykker brænde mod hinanden giver det en sprød ("tør") lyd. Prøv selv. Det er en god ide at tage brændet indenfor i god tid inden det skal i brændeovnen. Ellers kan brændet suge fugt fra luften og både skade økonomien og give meget røg.
  • Lad være med at fylde for meget træ i brændeovnen af gangen. Med små mængder er det lettere for ilden at få fat og hurtigt nå en høj temperatur. Kom mere træ i brændeovnen lidt af gangen og husk hver gang at skrue op for luften, til det igen brænder godt.
  • Luft er vigtig for at sikre en god forbrænding og en god økonomi. Så længe der er gule flammer, skal du ikke skrue ned for lufttilførslen. En god forbrænding af røggasser kræver en høj temperatur og tilstrækkelig luft. Skruer man for hurtigt ned, går de ubrændte gasser op gennem skorstenen og giver sod. Det giver også en dårlig fyringsøkonomi og ildelugtende røg
  • Det er en rigtig dårlig ide at lade brændeovnen brænde hele natten med et minimum af luft. Skorstenen kan sode til og dårlig forbrænding giver mere af den sundhedsskadelige røg. Sover I fx med åbne vinduer, får du og dine børn den skadelige røg ind i huset, og det gør naboerne også.
  • Hvis du er i tvivl om din brændeovn generer, så gå uden for og se på om der er meget røg. Synes du det lugter grimt, så gør dine naboer det nok også, og der er en stor sandsynlighed for, at der er for lidt luft til brændet eller du gør noget andet forkert, men det kan også være problemer med brændeovnen eller skorstenen.
  • Meget af det affald, som ikke må komme i brændeovnen, kan du sortere og aflevere på genbrugsstationen eller til den lokale indsamlingsordning. Resten kan med husholdningsaffaldet ryge i et affaldsforbrændingsanlæg. Her brænder det ved den rigtige temperatur og røgen filtreres, så skaden på miljøet og helbredet bliver minimal, og din familie undgår sundhedsskadelig røg.
  • Ved køb af ny brændeovn anbefaler Miljøstyrelsen forbrugerne at købe en Svanemærket brændeovn. 
                                                                                                                                                                                                                                             

    Førstehjælp ved akut opståede smerter i bevægeapparatet

    Her på siden er der gode råd til dig der har akutte smerter i bevægeapparatet. Generelt kan man sige, at det ved akutte smerter er en god ide at få undersøgt og fastlagt årsagen til smerterne.

    Gode råd om isbehandling, ved akutte smerter er isbehandling klart at foretrække, kulden trænger ind i det påvirkede væv og får irritationen til at falde til ro. Kulden kan som regel ikke fjerne smerterne fuldstændig, men kan i langt de fleste tilfælde lindrer smerterne. Til isbehandling kan bruges specielle poser netop til dette formål, eller man kan bruge en pose frosne ærter eller lignende. Brug følgende råd:

    Der lægges et viskestykke eller lignende mellem isen og huden.

    Der køles i ca. 15 minutter.

    Vent i 1½-2 timer, og gentag behandlingen.

    Råd om førstehjælp ved forgiftning af rusmidler

    Nogle råd om førstehjælp ved forgiftning af rusmidler.

     

    Hvis du oplever uhensigtsmæssige virkninger hos dit barn efter indtagelse af rusmidler, skal du huske:

    • Ikke at gå i panik
    • Tilkald hjælp ring tlf. 112 (alarmcentralen)
    • Spørg evt. venner og bekendte til den unge, hvad og hvor meget, der er indtaget.

     

    Hvis den unge er panisk og meget forvirret..

    Kan forekomme ved indtagelse af svampe, LSD, amfetamin, ecstasy o.l. og/eller hvis der indtages store mængder hash.

    • Prøv at berolige den unge, og gør ham eller hende forståelig, at du vil hjælpe.
    • Tag den unge væk fra støj og stærkt lys, som kan forstærke panikfølelsen.
    • Hvis den unge har unaturlig hurtig vejrtrækning (hyperventilerer), skal du forsøge at få ham eller hende til at følge din vejrtrækningsrytme.
    • Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe.

     

    Den unge er forvirret og overophedet

    Kan skyldes indtagelse af speed (amfetamin og ecstasy), specielt hvis der danses ekstremt længe og meget i et varmt lokale. Disse stoffer giver energi og gør, at man ikke mærker kroppens alarmsignaler.

    • Ring alarmcentralen tlf. 112
    • Flyt den unge til et køligt sted
    • Køl ned med koldt vand på kroppen, stik evt. underarmen i beholder medkoldt vand

     

    Hvis den unge er fraværende og virker bedøvet

    Kan skyldes indtagelse af bedøvende rusmidler som alkohol, nerve- og sovemedicin, heroin og til tider ved snifning af lim, gas eller lignende.

    • Ring alarmcentralen (tlf.112)
    • Forsøg at holde den unge ved bevidsthed, læg dem IKKE i seng
    • Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt heri Hvis den unge besvimer eller er bevidstløs
    • Ring alarmcentralen (tlf. 112) og sæt dem grundigt ind i situationen.
    • Kontroller den unges vejrtrækning og sikre, at luftvejene er fri. Giv evt. kunstigt åndedræt.
    • Læg den unge i aflåst sideleje (natostilling), stramtsiddende tøj løsnes.
    • Hold den unge varm med tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning.
    • Forlad ikke den unge, før andre har taget over!

     Kilde: SSP og Forebyggelse, Esbjerg Kommune