Nytårsparade
Det årlige nytårsparade ved Ribe Brandvæsen afvikles fredag den 8. januar 2010 kl. 17.30 på brandstationen med deltagelse af gæster, veteraner, frivillige brandmænd og deltidsansatte brandmænd.
 
Nytårsparade
Det årlige nytårsparade ved Ribe Brandvæsen afvikles fredag den 9. januar 2009 kl. 17.30 på brandstationen med deltagelse af gæster, veteraner, frivillige og deltidsansatte brandmænd.
 
 
Uddannelse i Kystredning/bådtjeneste
I forbindelse med at beredskabskommissionen har besluttet at bådberedskabet skal placeres ved Ribe Brandvæsen har vi fremover et behov for uddannelse af mandskab til betjening af redningsbåden og de opgaver der er forbundet hermed.
Formålet med uddannelsen er at man kan indgå aktivt i brandvæsenets småbådstjeneste ved reel indsats, udføre sejlads på grundlag af de generelle sikkerhedsregler for den kystnære småbådstjeneste, foretage vedligehold af bådens udstyr, gennemføre søsætning og optagning, udføre nødstart og skrueskift, anvende nødsignaler, foretage grundlæggende navigation, herunder anvendelse af GPS, udføre sejlads- og eftersøgningsteknikker, efterleve principperne for overlevelse til søs samt manøvre båden ved opsamling af mand over bord.
Adgangskrav er at man har brandmandsuddannelsen for at blive optaget på kurset.
Uddannelsen afvikles i samarbejde med KursusCenter Vest og afvikles over 5 dage (uge 11 eller uge 12).
 
Kursus i udrykningskørsel
For at blive opdateret omkring udrykningskørsel for Ribe Brandvæsens chauffører tilbydes ovennævnte kursus.
Formålet med uddannelsen er at man gennem teori og praktiske øvelser, sættes i stand til at handle hensigtsmæssigt under udrykningskørsel i vanskelige og pludselige opståede situationer, herunder anvendelse af korrekt styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik.
Adgangskrav er at man har førerbevis til C eller D for at blive optaget på kurset.
Kurset afvikles i samarbejde med KursusCenter Vester og afvikles over 1 dag (lørdag). Kursusdagene er endnu ikke fastlagt, men ønsker tilmelding således at vi kender behovet for antallet af kurser i 2009.
 
Vagtcentralbesøg i Kolding
I forbindelse med at Ribe Vagtcentral nedlægges den 5. januar 2009 og at vi overgår til Falcks Vagtcentral i Kolding fra samme dato, inviteres du som brandmand (såvel deltidsansatte som frivillige) til et besøg på Falcks Vagtcentral Syd i Kolding.
Datoerne for besøget er torsdag den 5. februar og torsdag den 19. februar 2009. Tilmelding skal ske på fremlagt liste på brandstationen.